- Pandekager:
- 5 dl. Mel
- ½ spsk. Sukker
- ½ spsk. Salt
- 6 dl. Mælk
- 2 Æg
- 50 g. smeltet smør
-
- Citroncreme:
- 1 pk. Philadelphia origial
- 8 spsk. flormelis
- Saften fra en ½ citron
- Skal fra 2 øko citroner
-
- ca. 200 g. Blåbær
Tirsdag d. 17 feb. er pandekagedag, i mine øjne en dag man ikke skal undgå at fejre :) I år har jeg kastet mig ud i denne pandekagelagkage med citroncreme og blåbær. En lagkage med mange fine tynde lag.
Du starter med at laven en god portion pandekager, min kage har 18 lag, og opskriften på pandekager her giver ca. 20 pandekager – men det afhænger selvfølgelig lidt af hvor tykke de bliver lavet og hvor stor en pande man bruger. Min pande er ca. 20 cm.
Æg, salt, sukker, mælk og mel piskes til en tynd pandekagedej mens du smelter ca. 50 g. smør, som du til allersidst pisker med i dejen – på den måde undgår du at skulle bruge feststof på panden. Steg pandekagerne på fuld varme!
Når pandekagerne er klar stilles de på køl. Så laves citroncremen. Hæld en pakke Philadelphia ost ud i en skål og pisk den op med saften fra en halv citron og revet skal fra 2 økologiske citroner, tilsæt florsukker for at søde cremen.
Når pandekagerne er kølet af anrettes lagkagen på et fad, start med en pandekage i bunden, smør den med citroncremen læg en ny pandekage oven på, som også smøres med citroncreme og forsæt sådan indtil der er ca. 1 spiseskefuld creme tilbage. Det skal bruges på den øverste pandekage, som også skal pyntes med blåbær. Stil kagen på køl indtil den skal serveres.
TIP: Selvom jeg her forsøger mig med en ske, så vil jeg nok anbefale kniv og gaffel hvis det skal lykkes at komme igennem den :)
Åh, det ser virkeligt lækkert ud! Når man er så glad for pandekager som jeg, kan der da nærmest ikke findes bedre end en pandekagelagkage. Super god inspiration!
Tusind tak Malene. Jeg elsker også pandekager og har gået med ideen i et stykke tid før end jeg helt fandt frem til hvordan det skulle være :)