• 200 g. smeltet smør
  • 4 dl. sukker
  • 2 æg
  • 4,5 dl. mel
  • 4 æbler i både

æblekage

Denne æblekage er virkelig god, nem og super hurtig. Helt perfekt hvis man f.eks. skal have gæster med kort varsel eller bare har en almindelig travl hverdag.

Den stammer tilbage fra Gittes hjemkunstskabs timer i en 5.-6. klasse hvor hendes matematiklærer Tom skulle være vikar, og Tom havde medbragt vildt mange æbler fra hans store have + denne opskrift, det var et hit. Den dag i dag ligger opskriften stadig hos Gittes mor og den er meget slidt, for den er virkelig været bagt mange gange.

Start med at skære æblerne i både, om man vil skrælle dem er lidt en smagssag, og hvis det skal gå rigtig stærkt er det et sted, hvor man godt kan springe over hvor gærdet er lavest. For at undgå, at de bliver brune lægges de en skål med vand.

Smelt smørret i en gryde. Tag den af varmen og rør sukkeret i, derefter tilsættes et æg af gangen og melet røres i. Smør et ovnfast fad med godt med smør og hæld dejen i. Tryk til sidst æblebådene ned i kagen og bag ved 200 g. i 30-35 min.

æblekage