• Ingefær
  • 2 citroner
  • 4,5 dl vand
  • 3 dl sukker

Her er en opskrift på ingefærsirup som vi laver med jævne mellemrum.

Den er piv-nem at lave og god til forskellige ting … Vi tilsætter danskvand så det bliver en forfriskende gingerale, vi har mixet drinks med sirupen og så egner det sig også som sorbet.

Man tager en ordentlig knold ingefær, skræller den og river den fint. Så skræller man to usprøjtede citroner, og putter både ingefær og citronskal i en gryde med 4,5 dl vand. 3 dl sukker tilsættes og så tændes for varmen. Væsken skal ikke op og koge, men sukkeret skal opløses. Når sukkeret er opløst tages gryden af varmen og lader den trække i op til 5 timer (mindre kan også gøre det).

Lagen sies og saften fra de to citroner tilsættes, og så har man en lækker ingefærsirup …. Sæt i gang :)