- KAGEBUND:
- 100 g. mandler
- 100 g. dadler uden sten
- 20 g. kokosolie/ghee/smør - stuetempereret
-
- BANANASPLITCREME:
- 60 g. mandler
- 50 g. kakaopulver
- 1-2 tsk. vanilieekstrakt / -pulver
- 1/4 - 1/2 tsk. fint salt
- 120 g. dadler uden sten
- 270 g. modne bananer (2-2 1/2 stk)
- 40 g. mørk chokolade
- 10 g. kokosolie/ghee/smør - stuetempereret
-
- EVT. PYNT:
- mørk chokolade
- mandler
- flødeskum
Jeg har fået lov til at dele en lækker opskrift fra bogen “Sundere Kager” af Tanja Thara Aakerlund her på bloggen. Opskriften er på “Bananasplit-brownie”
Bogen indeholder opskrifter uden sukker, mælk og gluten. De fleste af bogens 61 opskrifter er basseret på nødder og frugt hvilket er et reelt alternativ til hvedemel og sukker – ikke kun i forhold til ernæring men også i fohold til god og lækker smag. Og sundere kager må jo være lig med mere kage ;)
“Bananasplit-brownie” er foruden at være laktosefri, glutenfri og sukkerfri også en “no bake” eller en såkaldt “RAW cake”. Dvs. en kage der ikke skal i ovnen. Det er ikke noget jeg har gjort det så meget i før, så jeg var ret spændt på både i forhold til fremgangsmåden og til resultatet, men jeg må indrømme at det var super nemt, for den skulle jo bare i køleskabet. Og resultatet som jeg tog med på kontoret, var virkelig en succes alle syntes den var virkelig lækker og det synes jeg også, så det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har lavet den.
OPSKRIFT:
Start med kagebunden ved at putte mandler i en foodprocessor og blend, indtil du opnår en grov mel. Tilføj herefter dadler, det valgte fedtstof og salt og blend igen, indtil du opnår en fast konsistens. Fordel nøddemassen i et lille kagefad, så dejen dækker hele bunden og en højde på et par centimeter. Stil fadet i køleskabet, mens du laver bananasplitcremen.
Cremen tilberedes ved at blende alle de tørre ingredienser i en foodprocessor, indtil du opnår en grov mel. Herefter tilføjes dadler, som blendes i melet, indtil de er opløste. Tilføj bananer og blend igen. Smelt chokolade og det valgte fedtstof i et vandbad og vend det herefter i cremen.
Tag kagebunden ud af køleskabet og fordel bananaspilcremen hen over bunden i et tykt ensartet lag. Sæt kagen i køleskabet i ca. 3 timer, indtil den er helt stivnet. Du kan også vælge at putte kagen i fryseren i ca. 30 minutter, men hold da lidt øje med at den ikke fryser til is. Kagen skal være helt stiv ved servering men ikke frossen.
Server eventuelt med en stor klat flødeskum, lidt hakkede nødder og smeltet chokolade.
Her ses min version af kagen :)
Jeg brugte kokosolie og det fungerede rigtig godt.
Et lille tip – når du skal købe ind til kagen, så gå ned i din lokale grønthandler der kan mandler, kokosolie og dadler helt sikkert findes meget billigere end andre steder. Det kan man i hvert fald på vesterbro.
Endeligt har jeg også fået mulighed for at give rabat på bogen ved at klikke på linket her kan du spare 20% og få fingre i bogen for kun 200 kr. inkl. levering!
(tilbudet gælder frem til d. 15. dec. og max 1 bog pr. kunde)